Standerhejs 2023

26. marts 2023 17:46 , af Daniel Lyngby Commerou

Så er det blevet forår og standeren blev hejst i Sønderborg Roklub i dag kl 10:00 med mere end 60 deltagere! 

Først blev der indledt af tale fra SR formanden Jørn, efterfulgt af standerhejsning og klubsang. Herefter rykkede skaren af fremmødte om til bådhuset hvor der skulle døbes både. Det var formanden for DIF, Hans Natorp der døbte vores to nye glasfiber inriggere "Vesterhage" og "Østerhage" samt den nye, mindre følge båd "Lille Hjælper" der skal supplerer ungdomsroning og deres ture i scullere.

Der var dækket op til bristepunktet ovenpå hvor der blev trakteret med rundstykker og kaffe, selvom klubhuset er blevet udviddet tegner det godt når klubben kan fyldes helt op! 
Vinterroning bød sig på flere deltagere i flere konkurrencer, her blev det til både Guld, Sølv og Bronze medaljer til roere i Sønderborg, flot! Se resultaterne i bunden.

Da medaljer og pokaler var uddelt havde flere friske taget sportstøjet med og drog på vandet til årets første tur i sæsonen. Både Østerhage og Vesterhage fik deres første tur, men også Nordea og Roven kom på vandet - 14 roere tog afsted i et koldt men solrigt vejr!

Der ses frem til mange gode ture på vandet i de nye både samt de gamle!

Vel roet!

SønderborgNyt har lavet en lille reportage: https://www.sonderborgnyt.dk/standerhejsning-daab-og-medaljer-i-soenderborg-roklub/ 


Vinterens Resultater:
Vinterhalvåret har budt på intens roning indendøre på ergometer og der blev atter uddelt vandre pokal til den dame og den herre der havde roet flest kilometer. Pokalerne blev overrakt til 

Tove Jørgensen for at have roet 686 kilometer!
Bent Meier Hansen for at have roet 645 kilomter!

Der er i alt noteret i rokort over 6200 kilometers ergometerroning!

Der blev deltaget i nationale og nordiske mesterskaber, medalje vinderne kan ses her:
Sjællandske mesterskaber deltog ungdomsroere:

Simon vandt Bronze
Signe vandt Sølv
Adam vandt Bronze

Jyske mesterskaber deltog både ungdomsroere og uniroere

Simon vandt Bronze
Signe vandt Bronze
Adam vandt Sølv

Uni: Sam vandt Guld

Danske mesterskaber deltog både ungdomsroere og seniorroere

Adam vandt Sølv

Senior: Henrik vandt Bronze

Nordiske mesterskaber deltog både ungdomsroere og uniroere

Niels vandt Bronze
Simon vandt Bronze

Uni: Sam vandt Sølv
Uni: Nicolai vandt Bronze

Fynske mesterskaber deltog ungdomsroere

Adam vandt Guld
Anna vandt Bronze
Signe vandt Sølv
Simon vandt Sølv

Den samlede mesterskabsturnering deltog ungdomsroere og seniorroere

Simon vandt Sølv
Adam vandt Guld

Senior: Henrik vandt Bronze

Vedhæftet dokument har mere detaljeret om resultaterne hvis dette skulle have interesse.

8GP

Ud over de store nationale mesterskaber har der i år været flittige roere som har deltaget i 8GP bedre kendt som Otter Grand Prix! Deltagelse i turneringen giver et lod i puljen til lodtrækning om 2 Concept 2 ergometre.

SR har deltaget i følgende kategorier: Åben herre firer, åben dame firer, åben mix firer, 35+ herre firer og 35+ dame firer. Her blev det en første plads for "Sønderborgs unge herrer" i åben herre firer, godt gået! 

Det endelige resultater kan ses her: https://8gp.dk/standings.php