Skole OL kommer til Sønderborg

26. marts 2019 09:20 , af Kaj Jensen

Pressemeddelelse, 21.03.19

OL kommer til Sønderborg

 Tempoet kommer helt i top når 481 elever indtager Ulkebølhallen. Der er nemlig Skole OL i roning på programmet.

 Torsdag den 28.marts er Sønderborg Roklub vært for Sønderborgs Skole OL i roning. Her vil 481  elever fra 8 skoler dyste mod hinanden. Der er diplomer, medalje, finaleplads og en klassetur til den store Skole OL Finale i Aarhus den 18.-21- juni 2019 på højkant.

 

Sønderborg Roklub styrer slagets gang

Forberedelserne er i fuld gang, og frivillige instruktører og hjælpere fra roklubben har længe været i gang med at hjælpe idrætslærerne med træningen ude på skolerne.

 

”Idéen og filosofien bag Skole OL er rigtig god. Skole OL er en god måde at sætte fokus på, at få roning på skoleskemaet i idrætstimerne. Jeg glæder mig til at se eleverne konkurrere og stå sammen og heppe på hinanden. I Sønderborg Roklub gør vi i hvert fald alt, hvad vi kan for at give eleverne en god oplevelse med roning, hvor hele klassen skal deltage. Det træner samtidig eleverne i at være et team med fællesskab og hensyntagen”, siger formand Jørn E. Rasmussen i Sønderborg Roklub.

 

Fakta om Skole OL

  • Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund (DAF) står bag Skole OL, som støttes af TrygFonden og Nordea-fonden.
  • Skole OL er OL i børnehøjde, og er baseret på de tre børneolympiske værdier: fællesskab, færdighed og fairplay.
  • Skole OL er klassekonkurrencer for elever i 4.-7. klasse
  • Eleverne kan konkurrere i atletik, bordtennis, bowling, bueskydning, crossløb, orienteringsløb, roning og svømning.
  • Parasport indgår også i Skole OL, så børn med fysiske udfordringer kan få en god oplevelse til Skole OL
  • De bedste klasser kvalificeret sig til Finalen som afholdes den 18.-21. juni på Ceres Park og Arena i Aarhus
  • Læs mere på skoleol.dk