Klubben blev stiftet i 1921, og har siden udviklet sig, så vi har stort set alle bådtyper dækket ind – både hurtige kaproningsbåde og langtursbåde. Klubbens medlemmer er en festlig blandet skare, jævnt fordelt på alder og køn, men hovedparten af de aktive medlemmer er voksne mellem 25 – 65 år. Hovedaktiviteten er naturligvis roning, men derudover mødes medlemmerne i løbet af året ved diverse klubfester og andre festlige begivenheder, f.eks. øl eller vinsmagning. Vi tager nye kaniner (roere) ind hvert forår.