Sidste lørdag var vi to 2-åres, der som led i Charlottes og Anettes initiativ med at ro fra naboklubberne, roede en tur fra Aabenraa til Kalvø og retur i lånte både fra Aabenraa Roklub.
Vinden var jævn fra vest så vi strøg ud af Aabenraa Fjord, men efterhånden som vi rundede Løjt Land forsvandt medvinden. Ved Kundshoved (udmunding af Aabenraa Fjord) så vi sæler helt tæt på (1 meter fra båden) og de var meget nysgerrige. Det sidste stykke indtil Kalvø mærkede vi igen vinden, men denne gang som modvind/modsø så det var en hård tur indtil Kalvø havn. Efter frokost roede vi retur mod Aabenraa roklub, igen med samme mønster som udturen, fuld fart på i starten og en sejt stykke fra Skarrev og indtil Aabenraa Roklub, så vi fik trænet at ro i modsø på denne tur. Vi startede ud med overskyet vejr om morgen men endte med solskin hele vejen ind af Aabenraa Fjord.
Tak for en dejlig tur og tak for et godt initiativ. I aktivitetskalenderen/MemberLink ligger de næste ture fra hhv. Augustenborg (14/7) og Nordborg Roklub (14/9).