Nydambåden kommer til Sønderborg Roklub

22. august 2017 01:52 , af Johannes Andersen

Nydambåden "Nydam Tveir" vil lægge til ved Sønderborg Roklub under langdistancekaproningen Alssunds Røde Løver lørdag 26. august 2017.
Her kan langdistanceroere og tilskuere ved kaproningen se og høre om 'forfaderen' til vore dages inriggere og om arbejdet med at rekonstruere båden.
Båden, der kan kaldes Danmarks ældste klinkbyggede inrigger (originalen er ca. 700 år ældre end vikingeskibene) lægger til ved roklubben ca. kl 12.

Kom ned i roklubben og se det fantastiske fartøj ved siden af nutidens toptrimmede inriggere, når langdistancekaproerne afslutter årets DM-turnering på Alssund.

Se mere om stævnet på hjemmesiden.