Coronaretningslinjer fra den 06. maj og frem til den 21. maj 2021

4. maj 2021 15:04 , af Birte Rasmussen

Følgende retningslinjer gælder fra den 06. maj og frem til den 21. maj 2021

De politiske forhandlinger om den gradvise genåbning af Danmark, rummer nu flere muligheder for dig og din roklub. Find de relevante retningslinjer og bekendtgørelser her på siden.

For roklubber gælder:

Indendørs træning

  • Fra den 06.05 må alle træne indendørs i hold på op til 25 personer.
  • Der skal være minimum 4 kvm. Per person ved indendørs idræt ligesom der skal holdes minimum 1 meters afstand, gerne 2 meter når det er muligt.
  • Der er ikke krav om brug af mundbind.
  • Alle over 18 år skal fremvise en negativ corona test / Corona pas*, som maximalt er 72 timer gammel.

 *Coronapas

Kulturministeriets retningslinjer indeholder ikke nærmere detaljer om, hvordan og hvem, der skal kontrollere coronapasset. Dette vil først foreligge senere på ugen. Indtil at disse forelægger opfordrer DFfR til, at en tro og love erklæring benyttes ved hver træning.

 Udendørs træning

Alle, uanset alder, kan ro på vandet hvis følgende respekteres:

  • Hold minimum 1 meters afstand, gerne 2 meter når det er muligt.
  • Rengør fælles kontaktflader efter brug – båd samt årer.
  • Redningsveste er en fælles kontaktflade, der er svær at rengøre. Derfor opfordrer DFfR til enten at fordele klubbens redningsveste mellem de aktive medlemmer. Alternativt at hvert enkelt medlem investerer i egen redningsvest.
  • Det gældende forsamlingsforbud på 75 personer respekteres på bådpladsen.
  • Der er ikke krav om coronapas.

Toilet og omklædningsrum

Omklædning må benyttes af alle. Der skal være minimum 4 kvm. Per person ligesom der skal holdes minimum 1 meters afstand, gerne 2 meter når det er muligt.

Bådhallen

Det er tilladt at hente udstyr til udendørs træning, ligesom det er tilladt for alle at tage ophold i bådehallen.

Rengøring af fælles kontaktflader

Bestyrelsen:

  • Er ansvarlig for, at medlemmerne er klart informeret om gældende retningslinjer for rengøring af fælles kontaktflader.
  • Er ansvarlig for, at håndsprit samt remedier til afvaskning af både er tilgængeligt.
  • Bør udarbejde en plan for håndtering af hvis et klubmedlem bliver testet positiv.