§01: Navn og hjemsted
§02: Foreningens formål
§03: Medlemskab af organisation
§04: Optagelse af medlemmer
§05: Kontingent
§06: Udmeldelse - eksklusion
§07: Reglement
§08: Ordinær generalforsamling
§09: Dagsorden
§10: Generalforsamlingens ledelse
§11: Ekstraordinær generalforsamling
§12: Bestyrelse - valg
§13: Konstituering - tegningsret
§14: Regnskab
§15: Revision
§16: Vedtægtsændringer
§17: Foreningens opløsning
§18: Særlige
| 01. Navn og hjemsted | |
| 01.01 | Klubbens navn er Sønderborg Roklub og dens hjemsted er Sønderborg Kommune. |
| 01.02 | Klubbens stander består af to røde løver, anbragt over hinanden på hvid bund. |
| 02. Foreningens formål | |
| 02.01 | Klubbens formål er at drive rosport og aktiviteter til rosportens fremme. |
| 03. Medlemskab af organisation | |
| 03.01 | Klubben er medlem af Dansk Forening for Rosport og er undergivet denne organisations love og bestemmelser. |
| 04. Optagelse af medlemmer | |
| 04.01 | Bestyrelsen bestemmer, hvem der kan optages som medlem. Nægtes optagelsen kan afgørelsen indankes for en ekstraordinær generalforsamling, som skal afholdes senest 14 dage efter, at bestyrelsen har modtaget skriftlig anmodning derom. Mindst 2/3 af de mødte og repræsenterede stemmer skal gå ind for optagelsen, for at denne kan godkendes. |
| 04.02 | Før optagelse i klubben skal der udfyldes et optagelsesskema. For ungdomsroere kræves en af forældrenes eller en værges underskrift på optagelsesskemaet. |
| 04.03 | Godkendes optagelsen af bestyrelsen, får vedkommende udleveret et eksemplar af de gældende vedtægter og bestemmelser. |
| 04.04 | Indmeldelse er bindende fra den 1. i den måned, hvor indmeldelsen er sket og kan ikke opsiges det første år. |
| 04.05 | I særlige tilfælde kan bestyrelsen dispensere fra varslerne for ind- og udmeldelse. |
| 04.06 | Klubben tilbyder tre forskellige medlemskaber |
| 1. Aktive medlemmer | |
| - har ret til at deltage i klubbens arrangementer samt benytte klubbens materiel og faciliteter inden for reglementets rammer. | |
| 2. Hvilende medlemmer | |
| - har ret til at deltage i klubbens arrangementer samt benytte klubbens materiel og faciliteter inden for reglementets rammer, dog højst 10 dage om året. Deltagelse i roture med mere end to døgns varighed skal bevilliges af bestyrelsen. | |
| 3. Passive medlemmer | |
| - har ikke ret til at benytte klubbens materiel, men kan i øvrigt deltage i klubbens arrangementer. | |
| 05. Kontingent | |
| 05.01 | Generalforsamlingen fastsætter kontingentet ved den ordinære generalforsamling. |
| 05.02 | Kontingentopkrævning udsendes med betaling i 1. og 3. kvartal. Det årlige kontingent beregnes ud fra voksen kontingentet efter følgende procentsatser: |
| -Voksne (aktive 18-59 år) 100% | |
| -Senior (aktive fra 60 år) 75% | |
| -Ungdomsroere(aktive 12-18 år) 40% opkræves i 2 rate | |
| -Elev-studie kontingent (aktive fra 18-25 år) 52% opkræves i 1 rate, der kræves, at der foreligger en uddannelses kontrakt eller et fuldtidsstudie. | |
| -Hvilende medlemmer 52% opkræves i 1 rater. | |
| -Passive medlemmer 16% opkræves i 1 rate. | |
| Kontingentet afrundes til hele kroner. | |
| 05.03 | Aktive medlemmer, som tilhører samme husstand kan få 'husstandsrabat' efter følgende regel: |
| Det højeste kontingent betales 100% - de øvrige betales 50 %. | |
| Medlemmer, som mener sig berettiget til rabat må henvende sig til kassereren herom inden opkrævning er udsendt. Den evt. nedsatte kontingentbetaling træder da i kraft fra næste betalingsperiode. | |
| 05.04 | Kontingent opkræves forud ved faktura m/indbetalingskort eller ved betalingsservice. |
| 05.05 | Kontingentet forfalder til betaling senest 8 dage efter modtagelsen af kontingent opkrævningen, er kontingentet ikke rettidig betalt, rykkes medlemmet pr. telefon, mail eller skriftlig rykker, herefter skal kontingentet betales omgående hvis udmeldelse skal undgås. |
| 05.06 | Har et medlem været slettet for kontingentrestance, må restancen betales, før optagelse igen kan ske. |
| 05.07 | I særlige tilfælde kan bestyrelsen fritage helt eller delvis for betaling af kontingent. |
| 06. Udmeldelse - Eksklusion | |
| 06.01 | Udmeldelse skal ske skriftligt til kassereren med mindst 1 måneds varsel fra den 1. i en måned.I forbindelse med udmeldelse eller skift af status fra aktiv til passiv/hvilende, er dette gældende 1 år frem, medmindre andet er aftalt med bestyrelsen. |
| 06.02 | I særlige tilfælde kan bestyrelsen dispensere fra varslerne for ind- og udmeldelse. |
| 06.03 | Eksklusion af anden grund end kontingentrestance, skal besluttes af en generalforsamling med mindst 2/3 af de fremmødte repræsenterede stemmer. |
| 07. Reglement | |
| 07.01 | Medlemmerne må rette sig efter det reglement og de bestemmelser, som er vedtaget af bestyrelsen eller af Dansk Forening for Rosport. |
| 07.02 | Ved grove overtrædelser eller gentagelser kan bestyrelsen forbyde roning og/eller formene adgang til klubhuset i et nærmere fastsat tidsrum. |
| 07.03 | Finder bestyrelsen det nødvendigt, kan den indstille vedkommende til eksklusion på førstkommende generalforsamling. |
| 07.04 | Bestyrelsen kan beslutte at medlemmer, der ved overtrædelse af reglementet eller ved grov uagtsomhed volder skade på, eller tab af klubbens materiel, bliver erstatningspligtig overfor klubben. |
| 07.05 | Et eksemplar af klubbens vedtægter og reglementer skal altid være opslået på et synligt sted i klubben. |
| 08. Generalforsamling | |
| 08.01 | Den årlige generalforsamling afholdes i februar. |
| 08.02 | Generalforsamlingen er inden for vedtægternes rammer klubbens øverste myndighed. |
| 08.03 | Afholdelse af generalforsamling bekendtgøres med mindst en uges varsel på roklubbens hjemmeside og med mail til alle aktive medlemmer samt annoncering i en lokal ugeavis. Undtagelse se paragraf 04.01. |
| 08.04 | Alle aktive medlemmer, som er fyldt 15 år og som har været aktivt medlem i mindst 3 måneder har stemmeret ved generalforsamlingen. |
| 08.05 | Øvrige medlemmer kan deltage i klubbens generalforsamling, men uden stemmeret. |
| 09. Dagsorden | |
| 09.01 | 1 Valg af dirigent og referent. |
| 2 Valg af stemmetællere. | |
| 3 Beretning for det forløbne år. | |
| 4 Godkendelse af årsregnskab. | |
| 5 Fastsættelse af kontingent for det kommende år. | |
| 6 Forelæggelse af budget til godkendelse. | |
| 7 Særlige forslag. | |
| 8 Valg af formand. | |
| 9 A: Valg af kasserer (ulige år). 9 B: Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer (lige år). 9 C: Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer (ulige år). |
|
| 10 Valg af 2 suppleanter. | |
| 11 Valg af 2 revisorer. | |
| 12 Valg af 1 revisorsuppleant. | |
| 13 Eventuelt. | |
| 10. Generalforsamlingens ledelse | |
| 10.01 | Stemmer afgives personligt eller ved fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem. Ingen kan dog møde med mere end 2 fuldmagter. |
| 10.02 | Skriftlig afstemning kan forlanges af et stemmeberettiget medlem. |
| 10.03 | Hvor intet andet er krævet i vedtægterne, sker beslutning ved simpelt flertal. |
| 10.04 | Såfremt der kun er en kandidat til en post, skal generalforsamlingen ved afstem-ning tilkendegive sin opbakning. |
| 10.05 | Klubben fører protokol for generalforsamlinger. |
| 11. Ekstraordinær generalforsamling | |
| 11.01 | Bestyrelsen kan til enhver tid sammenkalde til ekstraordinær generalforsamling. Den er pligtig dertil, når det forlanges af mindst 1/3 af de aktive medlemmer, eller i henhold til paragraf 04.01. |
| 12. Bestyrelse - Valg | |
| 12.01 | Bestyrelsen består af formanden og 6 andre bestyrelsesmedlemmer. |
| 12.02 | Bestyrelsen holder møde så ofte, som formanden elle 2 andre bestyrelsesmedlemmer finder det hensigtsmæssigt. |
| 12.03 | Til bestyrelsen kan vælges medlemmer som er fyldt 18 år. |
| 12.04 | Formanden vælges for et år ad gangen, de øvrige bestyrelsesmedlemmer for to år ad gangen, således at der ulige år afgår kasserer + 2 menige bestyrelsesmedlemmer, og lige år afgår de øvrige 3 menige bestyrelsesmedlemmer. |
| 12.05 | Udvalg nedsættes af bestyrelsen efter behov. |
| 12.06 | Udtræder et bestyrelsesmedlem i utide, indtræder suppleanten som bestyrelsesmedlem, og herefter fordeler bestyrelsen arbejdsopgaverne imellem sig indtil næste generalforsamling. |
| 12.07 | Klubben fører protokol for bestyrelsesmøder. |
| 13. Konstituering - Tegningsret | |
| 13.01 | Klubben tegnes af formanden og kassereren i forening. |
| 14. Regnskab | |
| 14.01 | Klubben fører medlemskartotek og kassebog. |
| 14.02 | Regnskabsåret løber 1.januar til 31. december. |
| 15. Revision | |
| 15.01 | På den årlige generalforsamling vælges for et år ad gangen to kritiske revisorer jvf. paragraf 09.01. Revisorerne skal hvert år før generalforsamlingen gennemgå det samlede regnskab og påse at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og status forsynes med påtegning. I forbindelse med revisionen føres en revisionsprotokol, som skal fremlægges ved generalforsamlingen. Hver af revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger. |
| 16. Vedtægtsændringer | |
| 16.01 | Vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen og skal udsendes sammen med indkaldelsen. |
| 16.02 | Ved vedtægtsændringer er generalforsamlingen kun beslutningsdygtig, når mindst 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer er mødt eller repræsenteret ved fuldmagt se paragraf 10.01. Er dette ikke tilfældet skal der inden 14 dage med mindst 3 dages varsel sammenkaldes til en ny generalforsamling med samme dagsorden. Denne generalforsamling er i alle tilfælde beslutningsdygtig. |
| 16.03 | Vedtægtsændringer skal vedtages med mindst 2/3 af de fremmødte og repræsenterede stemmer. |
| 17. Foreningens opløsning | |
| 17.01 | Beslutning om klubbens ophævelse tages af generalforsamlingen efter samme regler, som ved lovvedtægtændringer. Der kræves dog mindst 3/4 stemmeflertal for vedtagelse. |
| 18. Særlige | |
| 18.01 | Klubben uddeler sølv- og guldårer til roere, der inden for samme sæson har roet 1.000 km (sølvåre)og 2.000 km (guldåre). Roerne kan kun erhverve årerne 1 gang. Ved efterfølgende præstationer modtages et diplom. |
(Opdateret generalforsamlingen 2011)
Sønderborg Roklub
Sønderborg Roklub Verdens Ende 2