| Sønderjysk kaproning |
D. 23. Juni var der som sagt Sønderjysk kaproning i Gråsten, hvor Sønderborg roklub stillede med ét kanin hold. Holdet havde Leif som træner og styrmand. Det hele startede med en meget grå dag og da vi kørte i retningen af Gråsten styrtede det, mildt sagt, ned. Det var virkelig, undskyld udtrykket, et møg vejr. Mærkeligt nok forsvandt alle skyerne og solen kom frem da vi ankom til Gråsten. Løbet var allerede godt i gang hvor 8km turen allerede var blevet vundet af Sønderborg. Godt gået jungs!!! Da vi alle var mødt op fik vi alle tildelt en flot rød trøje, så modstanderne kunne se hvem de skulle frygte. Vi tog ud en time før for lige at varme op. Vi roede ud langs banen med taktikken i baghovedet: ”først fra start, læg først hele vejen, kom først i mål”:-). Vi fik varmet op og trænet er par starter. Pludselig kom vores modstander fra Nordborg og vi så til vores store rædsel at holdet bestod af bare ”top trænet mænd” de var i hvert fald store og i ved jo på afstand er det svært at se hvad massen består af… Da start tidspunktet nærmede sig, roede vi hen til start linjen. Vi fik tildelt plads nr. 2. Ud over os var der Aabenraa, Nordborg og Gråsten. Alle var på plads… Attention…GO!!! Allerede der fejlede vores taktik… Vi kom desværre ikke først fra start. Nordborg tog 2 små tag og derefter fuld gas, dette kunne vi desværre ikke følge med. Vi kom af sted som nr. 3 stykker. Midt på banen fejlede vores taktik igen, vi lå stadig nummer 3, men lige i hælen af Nordborg og Aabenraa. Vi kunne alle mærke hvordan kræfterne var ved at blive brugt op da vi nærmede os mål linjen. Leif:” Kom så, så tager vi lige 20 stærke… ”. Det var godt nok svært at give mere end vi allerede gjorde, men vi prøvede. Endelig nåde vi mål linjen, men det var som nummer 3, så jeg er ked af at sige det, men igen fejlede taktikken med at nå først i mål. Jeg synes egentlig at vi fulgte godt med, da de to første hold jo var rene herrer hold. Gråsten som også var blandet var cirka en båds længde bag os. Selvom det ikke blev en sejer var det nu meget sjovt at prøve alligevel. Man skal bare lige være forberedt på at det tager flere kræfter end man sådan lige skulle tro. Torben Jessen |
Sønderborg Roklub
D. 23. Juni var der som sagt Sønderjysk kaproning i Gråsten, hvor Sønderborg roklub stillede med ét kanin hold. Holdet havde Leif som træner og styrmand.
Sønderborg Roklub Verdens Ende 2