Danmarks stærkeste klasse - Robattle

7. februar 2017 19:45 , af Kaj Jensen

Danmarks Stærkeste Klasse

SkoleOL torsdag d.2.februar

 Sønderborg Roklub var vært for afvikling af Skole Ol – Danmarks stærkeste Klasse – på Ulkebøl Skole. Elever fra 6. og 7. årgang fra Nybøl skole, Broager Skole og Ulkebøl Skole dystede om den bedste tid på 4000 meter ergometerroning, hvor alle elever skulle ro mindst én gang. En udfordring i styrke, samarbejde og fællesskab.

7.c fra Ulkebøl Skole og 6. klasse fra Nybøl Skole vandt og skal nu til Skole OL danmarksmesterskab i Århus i juni.

Arrangementet blev til i et samarbejde mellem DFfR v. Ronja Egsmose, Sønderborg Kommune, idrætslærer Jesper Olsen, Ulkebøl Skole og roklubben. Flemming Nissen fra Radio Als speakede ved arrangementet og skabte en fantastisk stemning. 19 medlemmer fra Sønderborg Roklub ydede en stor indsats forud og under arrangementet og var med til at gøre det til en succesfuld oplevelse for elever og lærere.

Se billeder fra dagen her.