Sønderborg Roklub
- Overvejelser –
Som jeg står der sammen med de seks andre, - vi er kun syv, kan jeg ikke lade være med at skutte mig i kulden og føle en vis utryghed ved det, der forestår. Jeg har taget mine røde sokker på. De har tidligere været brugt på langrendsløjperne i de norske fjelde og på de alpine bakker i Østrig samt på prægtige træningsture i "Carls 4'er" og andre både. Grunden til, at jeg har dem på, er, at de skal minde mig om, at det også kan være rigtig sjovt at dyrke idræt.
Der fornemmes en vis anspændthed, inden vi går i gang. Efter at alle har været igennem første skift ændrer stemningen sig en smule. Den domineres nu af forpustethed og målrettethed. Der er fuld koncentration om opgaven og ingen overflødig snak. Aftenens distance lyder på 25 km stafet. Der roes med max-puls i 30 sekunder, hvilket giver en hviletid på 3½ minut og 23 skift i det hele.
Det lyder da ikke af så meget, vil nogen måske sige. Mit svar kan kun være: "Så prøv det selv!"
Hvis skiftene er præcise, kan der hentes gode "gratis" sekunder, og nervøsiteten for ikke at skifte godt nok medfører da også et par halvkiksede skift for mit vedkommende.
Det her er rent sisyfosarbejde. Guderne i den græske mytologi har mange raffinerede metoder, når det gælder om at straffe mennesker, som er kommet dem på tværs. Således også med Sisyfos. Han var konge i Korinth og berømt for sin snedighed. Han begik den synd, at han med list og snilde fangede døden og spærrede den inde, så ingen mennesker kunne dø. Som straf for dette hovmod blev han af guderne dømt til for evigt at trille en sten op på toppen af et bjerg, hvorfra den straks rullede ned igen ved sin egen vægt. Igen og igen. Guderne mente, at der ikke kunne tænkes nogen frygteligere straf end et så fuldstændig unyttigt og håbløst arbejde.
Associationen til roergometeret er nærliggende for mig. Og dog. Hvis man tænker nærmere efter, kommer der nogle nuancer ind i billedet. Hvad var det, guderne straffede Sisyfos for? Det var, når alt kommer til alt, hans glæde ved livet. Men glæden skal ligesom kærligheden plejes, hvis man vil holde den i live. Også selvom det koster noget. Selve kampen for at
fuldføre og glæden bagefter føles ofte så stærkt, at det giver en livsglæde og en tilfredshed, som kan være svær at beskrive og derfor endnu sværere at forstå for andre. Glæden finder vi ved at sætte al vor kraft ind på sagen.
Hvis man kan lide den idrætslige konkurrence med sig selv og andre, byder 8 GP sig til som en god mulighed, hvis man da kan klare ikke altid at være den bedste. Som en amerikansk roer har sagt, "det er risikoen, ja selv de uundgåelige nederlag, der udgør konkurrencens og livets inderste væsen. Sejren som sådan kan aldrig være målet. Det er den bestandige søgen og stræben, der giver livet mening. Kampen for at nå op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte." - Derfor Sisyfos.
Også rotræningens barske og monotone karakter kan for mange virke som et unyttigt stykke arbejde. Men det er et slid, der kan føre til oplevelser af total livsfylde og selvvirkeliggørelse.
Deltagerne denne onsdag aften var: Flemming Kirk, Kasper Aagaard, Brian Rasmussen, Leif Nielsen, Niels Gade, Johannes Andersen og Jørgen Hinsby.
Vores tid for de 25 km var 1 time 18 min 34,5 sek.
Behøver jeg at tilføje, at benene var ømme og tunge i dagene derefter?
Jørgen Hinsby
Sønderborg Roklub Verdens Ende 2