31. oktober mødtes Sønderborg Roklubs V8GP herrehold op ved Verdens Ende med et formål: At stikke rekorden i 8x(2x500m) fra sidste år. 26 minutter, 31 sekunder (se www.8gp.dk).
Holdet bestod denne gang af følgende knapt så ungersvende:
Leif Nielsen, Jørgen Hinsby, Flemming Kirk, Lars Jensen, Niels Gade, Brian Rasmussen, Johannes Andersen og Kasper Aagaard. Om eftermiddagen indløb desværre et afbud fra en sygdomsramte Brian, så vi andre måtte fordele opgaverne mellem os. Det betød at Leif og Kasper indvilligede i at køre tre ture i stedet for de normerede to ture. Det var at bøje reglerne lidt, men deltagelsen måtte gå forud for visse regler, og vi vidste vist godt vi ikke helt var medalje kandidater, selvom vi nok ville være det, havde vi stillet op med et rent veteran hold. 500m distancen er en hade/elske distance. I forhold til de andre runder er den nok en af de ”letteste” at komme igennem, også hvis man presser citronen. Det er trods alt kun hårdt kontant arbejde i maks. 1 minut og 45 sekunder, et par gange. Imidlertid var det vist kun vor allesammens kære 4+, der med rimelighed kunne siges at være i god form. Samtidig var der lagt op til debut for vores nye letvægtsfænomen, Lars, som kun havde siddet i ergometer et par gange før, og aldrig med presset fra 6 hungrende kolleger på sine skuldre... Resultatet blev som følger:
| Tid: | 26:24.2 |
| Placering: | 0.00 |
| Land Placering: | 89.10 |
| Leif Nielsen | 0 | 1.41.2/1.43.7/1.43.8 |
| Kasper Aagaard | 0 | 1.25.2/1.30.1/1.34.5 |
| Jørgen Hinsby | 0 | 1.39.4/1.43.3 |
| Johannes Andersen | 0 | 1.38.4/1.40.2 |
| Lars Jensen | 0 | 1.43.3/1.45.4 |
| Flemming Kirk | 0 | 1.38.8/1.41.4 |
| Niels Gade | 0 | 1.38.0/1.37.6 |
Sønderborg Roklub
Sønderborg Roklub Verdens Ende 2