Sønderborg Roklub
lørdag den 30. august 2008
Krop, liv, handling og idræt kan kun opleves af den enkelte selv i handlingsøjeblikket. Opfattet således virker idrætsoplevelsen personliggørende, idet den enkelte herigennem kan give udtryk for sin individualitet. Den giver mennesket mulighed for at udfordre sin eksistens ved at afprøve sig selv, opdage sig selv og eventuelt kompensere for manglende tilfredshed med sig selv. Idrættens egenart består i, at den udfordrer den kropslige eksistens til at yde sit ypperste og bibringer mennesket momentvise glimt af fuldkommen tilstedeværelse og lykke i handlingsøjeblikket."
Det er sådanne spørgsmål, jeg hele tiden kredser om i forbindelse med begrundelserne for at dyrke idræt i almindelighed og roning i særdeleshed. Ofte har jeg tænkt over, hvad det er ved roningen, der gør, at roere kan finde på at kæde deres idræt sammen med hel- eller halvreligiøse begrebsfore-stillinger, således som man ofte ser det i den engelsksprogede litteratur om roning. Personligt tror jeg, at det hænger sammen med den langstrakte gentagelse - nogle vil nok sige: monotone gentagelse - af stramme på forhånd givne bevægemønstre.
Skal en båd bevæge sig hurtigt, må disse bevægemønstre indøves, så de kan udføres med den aller største præcision og således, at de vel at mærke udføres som en kropslig helhedsfornemmelse. Uden at tanken blander sig og adskiller krop og bevidsthed. Monotonien ved den konstante gentagelse af de samme træningsmønstre kan minde om forberedelserne til religiøs meditation. Den ureflekterede udførelse bringer mindelser om balletdanserens kunst eller den symfoniske musik, når den tekniske kunnen sprænger portene ind til en verden af dramatiske kunstneriske oplevelser. Her fører foreningen af form og færdigheder til oplevelsen af intenst livsnærvær. Man kunne kalde det kunst, men jeg ser det så som den kunst, der erkendes som en orienteringsnøgle for éns tilværelse.
At deltage i en roregatta er noget af en speciel oplevelse. Når vejret arter sig, som det gjorde ved NRV-Regattaen med strålende solskin, en lufttemperatur på omkring de 23 grader og nærmest vindstille, sættes de fysiske anstrengelser ind i en ramme af næsten overvældende naturskønhed.
Når derimod regnen pisker ned, vinden hvirvler vandet op i skummende toppe, og alt er gråt i gråt, ja, så må man finde glæden og skønheden i sin egen indre natur. Men Haderslev Dam tog sig altså ud fra sin smukkeste side lørdag den 30. august i år. Besætningen på "Carls 4 ´er" - Niels Gade, Leif Nielsen, Johannes Andersen, Jørgen Hinsby og Inge Hinsby (cox) - stillede op med vanlig entusiasme ved udsigten til 3 løb.
I kombination med Chris Eisenkrämer og Klaus Walter Hoff fra Germania havde Niels Gade og Leif Nielsen med Johs. Andersen som cox dog den ekstra fornøjelse at vinde byløbet foran Højer/Ribe og Haderslev.
Da vi var ene tilmeldt i 4+, blev vi slået sammen med Erster Kieler Ruder Club i 4+ Gig over 500 meter. Vore konkurrenter kom imidlertid ikke til start, så efter 20 minutters venten måtte vi ro banen igennem alene. Det var lidt ærgerligt.
En stor og ny oplevelse var det at deltage i kampen om "Damm Trophy". Løbet er på 4.500 meter og går vest-øst i hele søens længde. I alt deltog 30 mandskaber fordelt på så godt som alle bådtyper. Der er samlet start, og mandskaberne kæmper mod hinanden i de klasser og bådtyper, som de har tilmeldt sig. Man skal forestille sig inriggere, gigbåde og outriggere af alle typer i en stor forvirring liggende til start. Vi havde lånt en Gig 4+ af Germania.
Snakken går henover den stille sø, så man skulle tro, man befandt sig i en banegårdshal. At vores cox, Inge, havde nerver på, er der ikke noget at sige til, men det viste sig, at der hurtigt kom relativt god spredning på holdene, efter at starten var gået. Ind i mellem var der dog nogen, der måtte krydse for at undgå kollision. Vores løb udfoldede sig imidlertid helt efter bogen. Vi lå tæt ved siden af vores konkurrenter og kom lidt efter dem i starten. Derefter trak vi spids om spids de første 2000 meter. Når jeg skævede over, kunne jeg se, at deres årer var i vandet, når vi skivede, så det så ud, som om de trak fra os. Cirka halvvejs gennem løbet havde vi imidlertid en halv længde, og da der manglede 1000 meter, øgede vi forspringet, så vi vandt med flere længder.
Niels, vores stroke, har en GPS, så vi kan aflæse den rute, vi har fulgt, og den hastighed vi har roet med på et hvilket som helst sted på ruten. Desuden er der indbygget en pulstæller. Fantastisk! Kadencetælleren viste 29-30, og hastigheden var på det meste af turen 14 km i timen stigende til næsten 16 km i spurten. 
Johannes har skrevet følgende om løbet:
Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt i målingerne fra langdistancen, hvor konstant høj fart, vi holdt hele vejen. Der var slet ikke nogen døde perioder, hvor den faldt for os. Og pulsen viser jo også, at vi havde fundet et godt jævnt arbejdspunkt, hvor der kunne arbejdes max hele tiden lige nøjagtigt uden at koge over. Det har været rigtig god træning!
Men det hjælper selvfølgelig også at have nogen jævnbyrdige at trække imod hele vejen.
Regattaen sluttede traditionelt med otterløbet. Som ved de sønderjyske mesterskaber kombinerede vi med Germania, hvis besætning bestod af Günther Andersen, cox, og Chris Eisenkrämer, Jan Georg Hoff, Jesper Lund og Klaus Walter Hoff.
Det var helt godt at høre den kyndige speaker, Kenneth Drexel, sige, at otteropgøret mellem Haderslev og kombinationen Sønderborg/Germania er blevet en tradition. Lad os bare holde fast i det, så vi kan få trænet sammen nogle gange i otteren.
Også dette løb faldt tilfredsstillende ud. Vi vandt ganske vist ikke. Det gjorde et ungt hold fra Deutscher Ruderverein Hadersleben, men vi slog til gengæld holdet fra Erster Kieler Ruder Club, som jeg ud fra deres højde på fra 1.90 til over 2 meter vil vurdere til at være en gammel kapronings-besætning.
Min bror, Tom Hinsby, har engang sagt, at "forfinet som samuraiens sværdøvelser - forenklet som HAIKU digtet, - så enkel er rodysten." Det undrer mig, at ikke flere af klubbens medlemmer aktivt ønsker at opleve den ikke alene fysiske, men også psykiske udfordring, en kaproning tilbyder:
- En udbytterig vej til selvrealisering!
Jørgen Hinsby
De små billedudklip lånt fra Germanias hjemmeside
Sønderborg Roklub Verdens Ende 2